Det samskabte arkiv

CASE – det samskabte stadsarkiv


I vores arbejde med kompleksitet og samfundsudvikling er vi stødt på et spændende projekt i Københavns Kommunes stadsarkiv. Vi synes casen viser, at det er muligt at skabe nye former for deltagelse, hvor borgerne er subjekter i ligeværdige deltagelsesformer.


Tak til Mads Neuhard for det inspirerende bidrag. Læs selv og bliv inspireret af deres gode arbejde.


Arkivering i Københavns Kommunes stadsarkiv – Mads Neuhard


Arkivering lyder måske som et lidt kedeligt offentligt anliggende. Men projektet – som i daglig tale omtales POL-it – viser hvordan samskabelse og tillid kan give bemærkelsesværdige resultater.


POL–it omhandler digitalisering og indtastning af oplysningerne fra 1,4 mio. håndskrevne registerkort, som førtes af Københavns Politi i perioden 1892-1923. På disse kort findes en lang række personoplysninger, der traditionelt er blevet yderst flittigt brugt på Stadsarkivets fysiske læsesal i forbindelse med slægtsforskning.


Projektet tog afsæt i en idé om, at det ville være attraktivt, hvis registerbladene var tilgængelige online. Planen var, at brugerne af arkivet, kunne hjælpe kommende brugere ved at indtaste deres fund i en database. Arkivet beregnede, at det ville tage omkring 120 kalenderår at gennemføre dette for hele registret. Men allerede tre uger efter at bladene var lagt online, var flere hundrede borgere startet fra en ende af. Den næste beregning viste, at det ville komme til at tage mindre end 2 år at gennemføre indtastningen – og det kom endda til at gå endnu hurtigere! Nu er det således muligt for borgere at finde personer fra fortiden med ganske få klik.


5000 borger har medvirket og deres indsats svarer til omtrent 20 årsværk årligt. Arkivet bruger ca. et halvt årsværk på projektleder- og ejerskab. Det er en effektiv udnyttelse af arkivets ressourcer og skaber tilmed høj tilfredshed hos vores brugere. De ønsker faktisk at bidrage.


Hos Wikipedia har erfaringen været, at brugerindtastninger har virkelig høj kvalitet. Arkivet har samme erfaring. Når der har været tilfælde med fejl, har en kreds af ”superbrugere” tjekket og rettet i indtastningerne. Fejl indrapporteres til brugerne selv, og ikke til arkivets personale, og erfaringen er, at brugerne faktisk er meget ”skrappere” end personalet.

Som fagpersoner bliver arkivet i langt højere grad konfronteret med krav og ønsker, og bliver i stigende grad afkrævet en holdning til egen strategi og en række faglige spørgsmål. Det afstedkommer en dynamik, som kræver både fingerspidsgefühl og rummelighed, men som på den anden side medvirker til at flytte arkivet som institution.

Arkivaliet har forandret sig grundlæggende igennem indtastningen af oplysningerne. Fra at være 1,4 mio. enkeltstående og selvstændige registerkort, er det nu muligt er det nu muligt at belyse en lang række statistiske, etnografiske og socialhistoriske sammenhænge. Hvordan var flyttemønstrene? Hvor boede tømrerne? Eller de prostituerede? Hvor mange kom fra Kina, eller hvor stor var migrationen fra Sverige? Hvornår begyndte man at hedde Gurli? Der er altså tale om en situation hvor de frivillige ikke bare bidrager til sig selv, hinanden, offentligheden og arkivet, men også til forskningen.

På arkivet har det været øjenåbnende og ressourcefrigørende, at brugerne kan hjælpe hinanden. Det har frigjort ressourcer uden at gå på kompromis med kvaliteten af vores ydelser. Som offentligt arkiv skal stadsarkivet passe på alle borgeres kulturarv, og dette projekt giver arkivet tilbage til borgerne - på en helt ny måde.


Se det på: www.politietsregisterblade.dk